Amager Bio

Mandag 3. november

Tony Hadley (UK)

Om koncerten

Billetsalget til koncerten starter torsdag den 17. april klokken 10.00 via United Tickets.

Tony Hadley kommer til København

Tony Hadley lægger til sommer vejen forbi den nye FOREVER festival i Viborg, men nu kan fans i København også opleve ham live, når han den 3. november gæster Amager Bio.

Britiske Tony Hadley stod i en årrække i front for 80’er New Romantic-bandet Spandau Ballet, hvor han høstede sit ry som en af Storbritanniens bedste popvokalister. Bandet udgav en række storhittende singler og album, herunder den episke “Through the Barricades” og kæmpehits som “True” og det uofficielle OL-soundtrack “Gold”.

Op igennem 80’erne opnåede Spandau Ballet status af verdensstjerner, men efter uoverensstemmelser i bandet, gik de i 1990 hver til sit. Og på trods af, at to genforenings-turnéer nåede at se dagens lys, står Tony Hadley i dag på egne ben med sit succesfulde soloprojekt.

I eget navn har Tony Hadley udgivet en række album, senest sidste års swing-plade The Mood I’m In, og der er meget mere på vej. I 2025 forventes Hadley nemlig at udgive endnu et swing-album efterfulgt af endnu en udgivelse allerede til næste år.

Når Tony Hadley den 3. november gæster Amager Bio, er det en meget erfaren live-performer, der venter publikum. Hadley har spillet utallige koncerter verden over både med sit band, sine swing-bands og med orkester.

I 2022, søsatte han sin omfattende 40-års jublilæumsturné, som talte 40 shows på tværs af Storbritannien, efterfulgt af koncerter i både Australien, New Zealand, Filippinerne, Japan og Italien. Og mange flere shows har fulgt efter. Til sommer står Tony Hadley på plakaten på en række festivaler – inklusivt Viborgs nye festival FOREVER – så han er mere end varm, når han til efteråret igen tager på tour og rammer Amager Bio i København.

Medier