Amager Bio

Torsdag 10. juli

Mathias Heise Quadrillion
feat. LiveStrings

Om koncerten

Eksklusiv koncert i Amager Bio under Copenhagen Jazzfestival 2025

Som noget ganske særligt optræder Mathias Heise Quadrillion med strygekvartetten LiveStrings – et samarbejde, der får sin koncertdebut i Amager Bio under årets Copenhagen Jazz Festival.

Mathias Heise Quadrillion har med iørefaldende kompositioner turneret i ind- og udland. Det er jazzens harmonier og improvisationer fusioneret sprudlende farverigt med rockens og funkmusikkens medrivende rytmik.

LiveStrings er en af Danmarks mest efterspurgte strygekvartetter, og ligesom MHQ er de kendte for at bygge bro mellem genrer. De har samarbejdet med et væld af kunstnere verden over – blandt andre Eminem, Kanye West, Lukas Graham, Soleima, Jada, Malte Ebert og Søren Huss.

LiveStrings optræder ofte i tv-programmer, hvor de med deres alsidighed og virtuositet skaber harmonisk dialog mellem klassisk og rytmisk musik i smukke, originale arrangementer. Måske så du dem i X Factor finalen med Leslie og Svend?

Glæd dig til en magisk aften, hvor et musikalsk venskab folder sig ud i fuldt flor. Det bliver MHQs eneste koncert under Copenhagen Jazz Festival, en aften hvor LiveStrings drysser stjernestøv over bandets numre med nyskrevne strygearrangementer, og hvor det unge supertalent Lea Foxman også kommer forbi og synger et par numre.

Medier