Amager Bio modtager 178.500 kr. til at sikre lydkvaliteten efter ombygning

Amagers lokale spillested Amager Bio modtager 178.500 kr. fra Tuborgfondet Musikhjælp. Pengene skal bruges til at forhindre, at nye ombygninger går ud over lydkvaliteten

Musik har altid været en fundamental del af Tuborgfondet, og hvert år uddeler det millioner af kroner til musik, og det er der en særlig grund til, fortæller fondets direktør Anne-Marie Skov:
Musik samler mennesker, skaber glæde og samhørighed, og det er netop fællesskabet omkring musikken, som er vigtigt for Tuborgfondet. De lokale spillesteder samler lokalbefolkningen og er med til at skabe et aktivt lokalmiljø.”

Fagjury indstiller til bevilling

Det er en jury med en faglig baggrund inden for lyd og akustik, som har kvalificeret de mange ansøgninger, og indsnævret feltet, men det er Tuborgfondets bestyrelse, der har truffet den endelige beslutning om, hvilke spillesteder der modtager en bevilling.

Når Amager Bio er et af de udvalgte steder, er det fordi, det går en ombygning i møde, der skal sikre bedre forhold for både musikere backstage og publikum i foyeren samt udvide publikumskapaciteten i selve koncertrummet. De kommende fysiske ændringer vil uvægerligt påvirke akustikken, men med bevillingen til lyddæmpning og til delay-højttalere under balkonen, kan kvaliteten af lydoplevelsen sikres.

Vi er meget taknemmelige for den store hjælp vi har modtaget af Tuborgfondet, da den vil sikre den gode lyd og musikoplevelse, som er en del af vores varemærke,” siger Per Abildtrup, der er booker for Amager Bio og formand for den nære samarbejdspartner Musikforeningen 5-øren.

Fakta om Tuborgfondet Musikhjælp – Den Gode Lyd

  • Puljen er en del Tuborgfondets nye initiativ Tuborgfondet Musikhjælp. Et bredt
  • program der skal være med til at gøre den danske musikscene endnu mere velspillende og meget mere mangfoldig. Der uddeles i alt 2,5 mio. kr. til 20 spillesteder
  • fordelt over hele Danmark. I alt 62 spillesteder søgte puljen, og til sammen søgte de om støtte for knap 13 mio. kr. Tuborgfondet er en del af Carlsbergfondet, og får midlerne til uddeling fra overskuddet af salget af Tuborg- og Carlsberg produkter i Danmark og resten af verden.

Mere info

Tuborgfondet: Kommunikationsansvarlig Anni Lyngskær, 20738076, al@tuborgfondet.dk – tuborgfondet.dk/musikhjaelp
Amager Bio: Eva Rehling, Chef Amager Kulturpunkt, herunder Amager Bio, 4034 8763, gn1g@kff.kk.dk