Amager Bio

Søndag 23. februar

Ginman, Blachman & Dahl

Om koncerten

GinmanBlachmanDahl er på mange måder en unik institution den skandinaviske og europæiske jazzscene.

De har spillet sammen i over 30 år og bag navnet GinmanBlachmanDahl gemmer sig tre af Danmarks største musikalske personligheder – bassist Lennart Ginman, trommeslageren Thomas Blachman og pianisten Carsten Dahl.

De har opnået en status som en af landets mest populære jazzbands igennem en afgrundsdyb musikalsk tillid til magien i deres fælles improvisationer. Deres dybe kendskab til traditionen tilfører det nødvendige swing og den i øjeblikket skabte musiks inderlighed og farlighed.

GinmanBlachmanDahl bevæger sig altid frit mellem komposition og improvisation i et åbent univers, der nærmer sig musikalsk telepati.

Sammen var de det første danske jazznavn, der nogensinde blev udgivet på det legendariske Verve Records i begyndelsen af 00’erne og senest under sommerens Jazz by the Sea 2023 spillede GinmanBlachmanDahl en kæmpe stor Open Air hyldestkoncert til Wayne Shorter.

Med deres frygtløse udgangspunkt, som omfatter hele denne musikforms historie fra middagsbordsmusik, hardcore swing, kompleks kompositionsmusik gennem jazzens standardrepertoire til afdæmpet tidløs minimalisme, overrasker og tryllebinder de ethvert publikum, hvor de kommer frem.

Medier
Lyt til Ginman, Blachman og Dahl
Improvised Composition As a Goal for Human Behaviour
3:12