Amager Bio

Lørdag 22. marts

Thomas Buttenschøn

Support:

Renay
Om koncerten

Den populære sanger, musiker og entertainer Thomas Buttenschøn er kendt for at forene smuk poesi og store følelser med humor, finurligheder og hverdagsfortællinger. Han har altid noget på hjerte, og han har i den grad ordet i sin magt.

Siden det hele begyndte i 2006, har han haft en stribe store hits, blandt andet ’Fantastiske Mandag,’ ’Smukkere end Smuk’ og ’Dårlig Sex.’ Gennem årene har han endvidere udvist en sjælden evne til at blive ved med at overraske. For eksempel med sin deltagelse i Dansk Melodi Grand Prix, og da han sammen med Chief 1 udgav sommerhittet ’Alt er godt.’

Den altid produktive sangskriver har desuden vist, at han ikke er bange for at lukke publikum helt ind i sit inderste. Af samme grund tøvede GAFFA’s anmelder ikke med at udnævne Thomas Buttenschøn til Danmarks modigste sangskriver i forbindelse med en intimkoncert i februar 2023 – en koncert, som desuden udløste seks stjerner i musikmagasinet.

Koncerten er med band.

 

 

Medier
Lyt til Thomas Buttenschøn
Smukkere End Smuk

Support:

Renay

Om koncerten

Han lyder ikke som de andre. Hans historie er heller ikke som de andres, og dét er hans stemme heller ikke. Nu skal du ikke længere nøjes med at høre ham i radioen eller i et heldigt øjeblik på et af hans mange jobs. Til foråret kan du møde ham på landevejen, når han spiller support for Thomas Buttenschøn.

Lyden og stemmen er alt andet end dansk. Soulet, funky, varm, autentisk og med dybe rødder i det allerbedste fra den store udenlandske scene. Men manden selv har fødderne begravet i det jyske, mens det musikalske og dansk/afrikanske hjerte altid har banket for de helt store overthere.

Renay er en mand, som har brugt mange år på at gøre sig klar til at vise både Danmark og udlandet, hvem han er, og hvad han kan. Og nøgleordene er en stor, stor stemme og et lige så stort nærvær. For musik er ikke bare noget, der skal afvikles. Det skal føles. Ellers kan det være ligegyldigt.

Medier