Amager Bio

Fredag 27. december

Frede Fup + Ama’r Kix

Om koncerten
I en lang række år har er traditionen ”Fredejuledag” med Frede Fup og bandet Ama’r Kix blevet holdt i hævd 27. december i Amager Bio. I år er ingen undtagelse.
Frede Norbrink var ‘en af rødderne fra Amagerbro’ på rockscenen i 60’erne og 70’erne. I 1979 optrådte han med Funkie Freaks på Christiania, og dét blev til orkestret Frede Fup: Rock’n’roll med underfundige danske tekster og musik hovedsageligt skrevet af Norbrink selv.
I 1981 udgav bandet den første LP ‘I aften: Frede Fup‘, i folkemunde kaldet ‘Hot Klitt’ efter navnet på Hotel Klitten i Søndervig, hvor LP’en blev indspillet live. Op gennem 80’erne var bandet ‘husorkester’ på 5-øren og fast bestanddel på de første ‘grønne koncerter’, hvor Frede Norbrink var første konferencier.

Bandet blev opløst i 1993 og lå stille indtil år 2000. I sommeren 2001 præsenterede de så deres nye album “Tak for i går og undskyld” ved en reception på Ingolfs Kaffebar. Gennem årene er det blevet til otte albums.

Medier

Ama'r Kix

Om koncerten

Ama’r Kix Deluxe and Friends er en særlig jule-special: Den traditionsrige koncert med Frede Fup startede i 2002 og er stadig ét stort Amager-gilde. Det er også en medlemskoncert for Musikforeningen 5-øren, som holder liv i de lokale gode drømme og stemninger fra blandt andet 5-øren på Amager Strand, Klub 47, Sundby Algård og Sundpark Skole, hvor bandets rødder skal findes helt tilbage til 1967: Alt ind imellem rød politisk rock over fløjlsblød soul til ren party-musik med mange musikere og solister tilknyttet gennem de sidste 50 år.

Medier