Om koncerten
Unummererede siddepladser
___
Frankie Moreno og Band kommer til Amager Bio for at hylde Elvis Presley. Vi får denne aften alle de store Elvisklassikere, men også sange fra Frankies eget katalog, sange som er meget Elvis inspireret.
Frankie er kåret som årets headliner i Las Vegas hele fem gange og er vant til at få helt udsolgt på berømte steder som Carnegie Hall, Kennedy Center, Hollywood Bowl og naturligvis spillestederne i Las Vegas.
Frankie har været i Danmark flere gange med op til flere koncerter. Koncerter, der i den grad begejstrede både publikum og anmeldere. Han blev alle gange hyldet som en entertainer i særklasse.
Koncerten bliver en hyldest til Elvis Presley, som Frankie Moreno – ligesom Henrik Knudsen – er kæmpe fan af. Han medbringer et stort band og blæsere, så der er lagt op til det helt store Las Vegas-show.
Henrik Knudsen siger, “Vi er super spændte på koncerten. Han er et kæmpe navn og en vanvittig entertainer. Det bliver en vild hyldest til Elvis.”
Frankie er også lidt af en kunstner på et piano. Faktisk var han dét, man kalder et vidunderbarn og hans erfaring op gennem årene siden da, har ikke gjort ham mindre dygtig. Ikke bare spiller han på pianoet, han leger med og hopper rundt på – alt sammen mens han spiller på det.
Frankie har også en ret vild udgivelses-statistik bag sig. Han kan bl.a. prale af at have flere nr. 1 singler i USA end nogen anden kunstner, han har udgivet 81 top-10 singler, hvoraf 67 gik nr. 1 og så har han udgivet 17 top-10 albums, hvoraf de fem gik nr. 1.
Frankie Moreno udgav sidste år sin hyldest til Elvis Presley med albummet “King for a day”, som også nåede de amerikanske hitlister.