Amager Bio

Fredag 31. maj

Bon Jovi DK

Support:

Toto Eclipse
Om koncerten

Vær med til et brag af en fest når kæmpehits som Livin’ On A Prayer, It’s My Life, Blaze of Glory, og mange flere, bliver fyret af fra scenen, af;
BON JOVI DK – Skandinaviens Bon Jovi tribute band!

For mange af os er Bon Jovi soundtracket til en del af vores liv. Et af verdens største rockbands har gennem årtier leveret udødelige klassikere, med deres karakteristiske storladne lydbillede og et tekstunivers med omdrejningspunkt i håb, venskab og kærlighed. Bandet fra New Jersey opnåede absolut stjernestatus i 80’erne da de brød igennem, både på den amerikanske rockscene og i resten af verden.

BON JOVI DK spiller musikken med den største respekt og kærlighed for originalen – der er kælet for detaljerne og attituden på scenen er på plads. Bandet består af erfarne musikere, med rødder i den brede rock, og har allerede flere udsolgte koncerter bag sig.

BON JOVI DK er:
Benjamin Larsen: Lead vokal og akustisk guitar Jacob Pedersen; Lead guitar og vokal
Lars Munch: Keyboards og vokal Lars Schneider: Bas og vokal Jan Nielsen: Trommer

Medier

Support:

Toto Eclipse

Om koncerten

Listen af bands, der har formet rockmusikken gennem 80´erne og 90´erne er lang, men sikkert er det, at det amerikanske band TOTO er deriblandt.

Det seks mand store orkester TOTO ECLIPSE er et vellydende kopiband, der med fed energi og musikalsk overbevisning spiller de største hits fra TOTO´s store repertoire. TOTO ECLIPSE sætter en ære i at lyde så tæt på originalerne som muligt, og sangene spilles i en cool blanding af studie- og liveversioner, som stadig begejstrer TOTO fans over hele verden. “Hold the Line”, “Africa”, “Rosanna”, “Georgy Porgy” og “Pamela” er nogle af de numre, du kan synge med på, når TOTO ECLIPSE trykker den af på scenen.

Med ægte TOTO-lyd og selvsikker sceneoptræden, begejstrer TOTO ECLIPSE sit publikum, som kan glæde sig til en fantastisk koncert-oplevelse med fed musik, stærke vokaler og masser af power. Bandet er sammensat af musikere med mange års erfaring fra den danske live-scene og yngre yderst talentfulde musikere: Chris Catton på vokal, Ophelia Willey på kor, Alexander Holmstrøm på guitar, Thomas Mattsson på bas, Ole Juul på keyboard og Floyd Adams III på trommer.

Medier