Amager Bio

Onsdag 30. oktober

Fish (UK)

Om koncerten

Arrangeret af KPM concerts og Amager Bio

___

Det er med stolthed, at KPM Concerts i samarbejde med Amager Bio 30. oktober byder FISH – den tidligere frontfigur i Marillion – velkommen til Danmark på hans længe ventede ”Farewell Tour” – ”Road To The Isles Tour 2024/25”, hvor han siger farvel til sine mange trofaste fans.

Der er lagt op til et festfyrværkeri, når Fish vil optræde med mere end 35 års progressiv rock fra både sine soloalbums samt gamle klassikere fra Marillions storhedstid, samt enkelte numre som ikke har været spillet i mange år live.

Turnéen er blevet udsat et par gange, men endelig er han klar og i topform til at give en oplevelse, man ikke bør gå glip af, og helt sikkert være meget følelsesladet for mange fans, men ikke mindst for Fish selv, som flittigt har gæstet Danmark i mere end 35 år.

Fish udtaler, at afskedstouren kræver, at han sætter det bedste hold af musikere og folk, der har stået ham nær, når han skal optræde med mere end 35 års rockmusik på hans sidste store tour.

Det betyder ikke, at det er sidste gang, han optræder live, men at en decideret tour ikke kommer til at ske igen som et cirkus, der rejser rundt.

På keyboard kommer Mickey Simmonds tilbage, som hjalp ham med at skrive de første 2 albums, ”Vigil in a Wilderness Of Mirrors” og ”Internal Exile”.

Robin Boult på guitar – der var med på disse turnéer – og som har været en del af Fish’ band samt studiemusiker siden 1991.

På bas kommer Steve Vantsis, som har været med til at skrive de sidste 3 studiealbums, ”13 Star”, ”Feast Of Consequences” samt det anmelderroste sidste ”Weltschmerz”, og som mere eller mindre har været med på Fish’ tour siden 1997.

Gavin Griffiths sidder igen bag trommerne og beviser, hvorfor han er blevet kåret som Skotlands bedste trommeslager samt fået flere fornemme priser.

Backing vokals byder på et glædeligt gensyn med Elisabeth Troy Antwi, som mange måske husker fra singleudspillet ”Incomplete” fra ”Raingods With Zippos”. Gå ikke glip af denne enestående oplevelse, som bliver Fish’ sidste og eneste koncert i Danmark.

Medier