Amager Bio

Mandag 11. marts

The Pretenders (UK/US)

Support:

The Picturebooks
Om koncerten

Koncerten er udsolgt

Klikker du på billetlinket, kan du være heldig at finde billetter til salg via Ticketmasters Resale.

____

Efter fem udsolgte og højenergiske koncerter i Storbritannien og et væld af koncerter verden over, er The Pretenders glade for, at de kan fortsætte med en Europa- og USA-turné i 2024, som også rammer Danmark.

Turnéen følger i kølvandet på The Pretenders’ nye album, ’Relentless,’ som udkom i september 2023 og har opnået bandets højeste hitlisteplacering i 23 år samt den fjortende UK Top-40-udgivelsesplacering.

De nye sange er blevet taget rigtig godt imod af musikpressen – bl.a. af MOJO som skrev “persistently brilliant songwriting … surely how Chrissie Hynde always wanted The Pretenders to sound”; Record Collector kvitterede med et ” the best Pretenders album in 20 years” i en femstjernet anmeldelse; og The Times erklærede at “this is the Pretenders at their rocking best.”

De nye sange viste tidligt i 2023 deres værd når de blev luftet til koncerterne, da de kunne hamle op med bandets store klassikere. The Guardian skrev om en af koncerterne ”as sharp as ever, with new songs stealing the limelight from classic hits,” så fans kan godt glæde sig til mere end bare et nostalgi-trip, når gruppen rammer Danmark i det tidlige forår.

The Pretenders blev dannet i England 1978 af Chrissie Hynde og var en del af New Wave-bevægelsen. De har med hits som ’Brass in Pocket,’ ’2000 Miles’ og ’Don’t Get Me Wrong’ holdt skruen i vandet siden, selvom Hynde er det eneste originale medlem. Bandet blev optaget i Rock and Roll Hall of Fame i 2005.

 

Medier
Lyt til The Pretenders
Brass In Pocket
3:05

Support:

The Picturebooks D

Om koncerten

The Picturebooks er et band fra Gütersloh, Nordrhein-Westfalen Tyskland, bestående af de tre unge musikere Fynn (Vokal/Guitar), Phillip “Maddin” (Trommer) og Tim (Bas). Bandet delte scener med bands som Millencolin, 65daysofstatic og The International Noise Conspirancy, og mange musikkritikere siger, at det er meget svært at afgøre, hvilken musikstil The Picturebooks spiller. Det er derfor, mange tror, at The Picturebooks kunne være begyndelsen på en ny stil for en ny generation.

Medier